0
Bellis Scarf (dansk)

Bellis Scarf (dansk)

DKK  35,00 
Bellis Scarf har et lille hulmønster, der består af ganske få mønsterpinde. Mønsteret er både vist i diagram og beskrevet med ord.
Da man begynder i spidsen, kan Bellis Scarf strikkes i præcis den størrelse, du har brug for – eller så langt garnet rækker.
Du kan finde relevante videoer til denne opskrift nederst på siden.


Opskriften er på dansk.

Find the pattern for Bellis Scarf in other languages
 

  
    Tørklædets mål
    Bellis Scarf kan strikkes så stort, du ønsker. Det lyseblå er ca. 150 cm bredt og ca. 41 cm højt på midten. Det grønne er ca. 140 cm bredt og ca. 37 cm højt på midten. Det røde er ca. 165 cm bredt og ca. 45 cm højt på midten.

    Garn
    Jeg anbefaler et luftigt garn til Bellis Scarf. Dvs. et garn med en lang løbelængde. Her har jeg brugt en tråd silkmohair strikket sammen med en tynd tråd alpaka (lyseblåt tørklæde) eller en tynd tråd cashmere (grønt og rødt tørklæde).

    Garnforbrug, alpaka & silkmohair
    Sandnes Alpakka Følgetråd (100% alpaka, 50 g = 400 m) strikket sammen med Sandnes Tynn Silk Mohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld, 25 g = 212 m).
    Lys blå:
    50 g Alpakka Følgetråd 5811 Arctic Ice, 50 g Tynn Silk Mohair 5811 Arctic Ice.

    Garnforbrug, cashmere & mohair
    Gepard Garn Cashmere Lace (100% cashmere, 25 g = 330 m), strikket sammen med Gepard Garn Kid Seta (70% kid mohair, 30% silke, 25 g =210 m).
    Rød: 50 g Cashmere Lace fv 336B, 50 g Kid Seta fv 1006.
    Grøn: 25 g Cashmere Lace fv 870, 50 g Kid Seta fv 886.


    Vejledende pinde
    Rundpind 3,5 mm (80 cm).

    Strikkefasthed
    23 m glatstrik = 10 cm i bredden på p 3,5 mm.

    Konstruktion
    Man begynder i tørklædets spids. Derpå strikker man frem og tilbage på rundpinden med mønster efter diagrammet (og/eller teksten). Der tages automatisk ud i hver side, når man følger diagrammet (0g/eller teksten). Dvs. der bliver automatisk flere og flere masker. Mønsterrapporten består af 8 masker og 8 pinde. For hver gang man strikker 8 pinde, får man 1 mønsterrapport mere i hver side (dvs. i alt 2 mønsterrapporter mere i bredden). Bemærk: Alle omslag tælles som en maske, når man tæller antallet af masker.

    Opskriften sendes som en pdf-fil med e-mail.

    Når du skal strikke Bellis Scarf, kan du have glæde af følgende videoer:
    Hulmønsterdiagrammer