Størrelser
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens mål
Overvidde: (93) 99 (105) 114 (120) 126 (136) 143 (152) 160 cm
Længde*: (52) 53 (54) 55 (57) 59 (60) 61 (63) 64 cm
Garn
Sandnes Garn Tynn Peer Gynt (100% uld, 50 g = 205 m) strikket sammen med
Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld, 25 g = 212 m).
Garnforbrug
Tynn Peer Gynt 2641: (200) 200 (200) 250 (250) 250 (300) 300 (350) 350 g
Tynn Peer Gynt 6046: (50) 50 (50) 50-100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 g
Tynn Silk Mohair 2511: (100) 100 (100) 125 (125) 125 (150) 150 (175) 175 g
Tynn Silk Mohair 6046: (25) 25 (25) 25-50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g
Vejledende pinde
Rundpinde 3 og 4 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 3 mm. Hvis du bruger magic loop metoden, behøver du ikke strømpepinde.
Strikkefasthed
21 m x ca. 26 p ensfarvet glatstrik = 10 x 10 cm på p 4 mm.
21 m x ca. 25 p mønster = 10 x 10 cm på p 4 mm.
Bemærk: Alt strikkes med 2 tråde garn, 1 tråd i hver kvalitet.
Vask prøven, før du måler strikkefastheden. Pas på at strikkefastheden er den samme i bredden (21 m på 10 cm), uanset om du strikker ensfarvet eller mønster. Strik evt. mønsteret på et halvt nummer tykkere pinde, hvis det har tendens til at blive strammere end det ensfarvede.
Valg af størrelse
Porcelain Yoke Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på 14-20 cm afhængig af, hvor løstsiddende du ønsker den. Her er den vist med et bevægelsesrum på 20 cm. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 20 cm (114 cm – 94 cm = 20 cm). *Længden er målt midt bag, ikke medregnet halskanten.
Konstruktion
Porcelain Yoke Sweater strikkes oppefra og ned. Halskanten er dobbelt og derfor foldes den og strikkes sammen. Efter halskanten strikkes vendepinde, så halsudskæringen bliver dybere foran end bag. Derefter strikkes det runde bærestykke med 2 mønsterborter og udtagninger. Derpå strikkes raglanudtagninger inden krop og ærmer strikkes færdig for sig. Den 3. mønsterbort strikkes øverst på krop og ærmer.
Opskriften sendes som en pdf-fil med e-mail.
Når du skal strikke Porcelain Yoke Sweater, kan du have glæde af følgende videoer:
Jacquardstrik
Jacquard efter diagram
Ombukket halskant
German short rows
Italiensk aflukning