0
Frame Sweater (dansk)

Frame Sweater (dansk)

DKK  50,00 
Frame Sweater er en enkel raglansweater i glatstrik. Den er strikket på pinde 5 mm, men i et forholdsvist luftigt uldgarn, så sweateren er ikke tyk. Frame Sweater er enkel at strikke, oppefra og ned.
Du kan finde relevante videoer til denne opskrift nederst på siden.


Opskriften er på dansk

Find the pattern for Frame Sweater in other languages

  
    Størrelser
    (XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

    Sweaterens mål
    Overvidde: (93) 98 (104) 111 (118) 124 (131) 138 (147) 156 cm
    Længde: (52) 53 (54) 55 (56) 58 (59) 60 (62) 63 cm

    Garn og garnforbrug – petrol sweater
    Camarose Lamauld (50% lamauld, 50% uld, entrådet, 50 g = 100 m).
    6018 Turkisgrøn: (400) 450 (450) 500 (550) 600 (650) 700 (750) 800 g

    Garn og garnforbrug – lys sweater
    Sandnes Garn Atlas (70% lammeuld, 30% merinould, 50 g = 108 m).
    2641 Natural White Melange: (400) 450 (450) 500 (550) 600 (650) 700 (750) 800 g

    Garnalternativer
    A: 2 tråde Camarose Tynd Lamauld
    B: 1 tråd Hjelholt Pelsuld 5,5/2 strikket sammen med 1 tråd silkmohair
    C: 1 tråd Isager Jensen strikket sammen med 1 tråd Silk Mohair

    Vejledende pinde
    Rundpinde 4 og 5 mm (40 og 80 cm).
    Rundpind 4,5 mm (80 cm).
    Strømpepinde 4 og 5 mm til de mindste størrelser. Bruger du magic loop metoden, behøver du ikke strømpepinde.

    Strikkefasthed
    18 m x ca. 24 p = 10 x 10 cm glatstrik på pinde 5 mm.

    Sværhedsgrad
    (3 ud af 5)
    Læs om vores sværhedsgrader her

    Konstruktion
    Frame Sweater strikkes oppefra. De første 12 pinde strikkes frem og tilbage med raglanudtagninger og udtagninger i hver side for at danne halsudskæringen. Derpå fortsættes rundt. Når bærestykket med raglanudtagninger er strikket, strikkes krop og ærmer færdig for sig, rundt i glatstrik og med ribkant nederst. Halskanten strikkes til slut.
    Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten.

    Valg af størrelse
    Frame Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 12-20 cm afhængig af, hvilken pasform du ønsker. Her er den petrol sweater vist med et bevægelsesrum på ca. 16 cm. Den lyse sweater vist med et bevægelsesrum på ca. 22 cm.
    Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål.
    Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 17 cm (111 cm – 94 cm = 17 cm).
    Målskitse finder du her


    Opskriften sendes som en pdf-fil med e-mail.

    Når du skal strikke Frame Sweater, kan du have glæde af følgende videoer:
    Slå masker op
    Udt-H
    Udt-V
    2 ret sammen
    SSK
    Italiensk aflukning
    Strikke masker op til halskant