Størrelser
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Sweaterens mål
Overvidde: (91) 97 (103) 109 (114) 120 (131) 137 cm
Længde*: (63) 63 (63) 63 (69) 69 (69) 69 cm
Garn
Isager Jensen Yarn (100% uld, 100 g = 250 m)
Garnforbrug
Bundfarve, fv 0s: (300) 300 (350) 350 (400) 400 (450) 450 g
Mønsterfarve A, fv 8s: (200) 200 (250) 250 (250) 300 (300) 300 g
Mønsterfarve B, fv 30: (50) 50 (50) 50 (50) 50-100 (100) 100 g
Vejledende pinde
Rundpind 3 og 4.5 mm (40 og 80 cm).
Rundpind 3,5 mm (80 cm).
Strømpepinde 3.5 og 4.5 mm. Bruger du magic loop metoden, behøver du ikke strømpepinde.
Strikkefasthed
21 m x ca. 24 p mønster = 10 x 10 cm på p 4.5 mm.
Vask prøven, før du måler strikkefastheden.
Valg af størrelse
Inge Sweater Man er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 10-15 cm. Her er sweateren vist med et bevægelsesrum på ca. 12 cm. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål.
Er din overvidde f.eks. 98 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 11 cm (109 cm – 98 cm = 11 cm).
*Længden er målt midt bag, ikke medregnet halskanten.
Konstruktion
Inge Sweater Man strikkes oppefra og ned. Først strikkes vendepinde for at danne halsudskæringen og samtidig strikkes raglanudtagninger. Derefter strikkes bærestykket rundt i mønster med raglanudtagninger inden krop og ærmer strikkes færdig for sig. Dvs. der strikkes kun mønster fra retsiden. Den dobbelte halskant strikkes til slut.
Opskriften sendes som en pdf-fil med e-mail.
Når du skal strikke Inge sweater Man, kan du have glæde af følgende videoer:
Jacquardstrik
Jacquard efter diagram
Slå masker op
German short rows
Udt-H
Udt-V
Udt-H vrang
Italiensk aflukning
Symmetrisk indtagning
Strikke masker op til halskant
Sammenstrikket ribkant