0
Mikala Sweater (dansk)

Mikala Sweater (dansk)

DKK  50,00 
Mikala Sweater henter inspiration fra 1990’ernes grafiske strik, men i høj grad også fra den traditionelle fiskertrøje med rødder endnu længere tilbage. Mikala Sweater har raglanfacon og et afvekslende mønster, der er enkelt at strikke, og der strikkes kun mønster fra retsiden.
Du kan finde relevante videoer til denne opskrift nederst på siden.


Opskriften er på dansk

Find the pattern for Mikala Sweater in other languages

  
    Størrelser
    (XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

    Sweaterens mål
    Overvidde: (90) 96 (102) 108 (114) 126 (132) 138 (144) cm
    Længde*: (53) 53 (53) 53 (53) 53 (57) 57 (57) cm

    Garn
    Bundfarve:
    Isager Tweed (70% uld, 30% mohair, 50 g = 200 m) strikket sammen med
    Isager Silk Mohair (75% kid mohair, 25% silke, 25 g = 212 m)
    Mønsterfarve:
    Isager Spinni (2 tråde) (100% uld, 50 g = 300 m) strikket sammen med
    Isager Silk Mohair (75% kid mohair, 25% silke, 25 g = 212 m)

    Garnforbrug
    Tweed fv Navy (200) 200 (200) 250 (250) 250 (250-300) 300 (350) g
    Spinni fv 39 s (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100-150) 150 (150) g

    Silk Mohair fv 100: (100) 100 (100-125) 125 (125) 125 (125-150) 150 (150) g
    Silk Mohair fv 62: (25) 25 (25-50) 50 (50) 50 (50) 50 (50) g

    Vejledende pinde
    Rundpinde 3 og 3,5 mm (40 cm).
    Rundpind 4 mm (80 cm).
    Rundpind 4,5 mm (40 og 80 cm).
    Strømpepinde 3,5 mm. Bruger du magic loop metoden, behøver du ikke strømpepinde.

    Strikkefasthed
    20 m x 28 p glatstrik = 10 x 10 cm på p 4,5 mm. Vask prøven, før du måler strikkefastheden.

    Husk: Bundfarven er 1 tråd Tweed og 1 tråd Silk Mohair. Mønsterfarven er 2 tråde Spinni og 1 tråd Silk Mohair.

    Garn til mønsterfarven
    Jeg har strikket mønsteret med 2 tråde Spinni og 1 tråd Silk Mohair. Du kan også bruge samme garnkombination som til bundfarven, dvs. 1 tråd Tweed og 1 tråd Silk Mohair.

    Valg af størrelse
    Mikala Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på 12-18 cm. Her er den vist med et bevægelsesrum på 18 cm. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål.
    Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 14 cm (108 cm – 94 cm = 14 cm).
    *Længden er målt midt bag, ikke medregnet halskanten.
    Målskitse finder du her

    Konstruktion
    Mikala Sweater strikkes oppefra og ned. Halskanten strikkes til slut. Man begynder med et ensfarvet stykke, hvor halsudskæringen formes med vendepinde. Først på hvert ærme og derpå i hver side af forstykket. Samtidig med vendepindene strikkes raglanudtagninger. Derefter strikkes bærestykket rundt i mønster med raglanudtagninger, inden krop og ærmer strikkes færdig for sig. Dvs. der strikkes kun mønster fra retsiden.


    Opskriften sendes som en pdf-fil med e-mail.

    Når du skal strikke Mikala Sweater, kan du have glæde af følgende videoer:
    Jacquardstrik
    Jacquard efter diagram

    Slå masker op
    German short rows
    Udt-H
    Udt-V
    Italiensk aflukning