0
Rosie Sweater (dansk)

Rosie Sweater (dansk)

DKK  50,00 
Rosie Sweater har to rosenborter på krop og ærmer, og den snedige konstruktion er en kombination af ærmekuppel og raglan, som betyder at al mønster kan strikkes rundt fra retsiden.

Du kan finde relevante videoer til denne opskrift nederst på siden.

Opskriften er på dansk.

Find the pattern for Rosie Sweater in other languages

  
    Størrelser
    (XXS/XS) S (M/L) XL/2XL (3XL/4XL) 5XL

    Mål
    Overvidde: (103) 114 (126) 137 (149) 160 cm
    Længde: (54) 55 (55) 57 (58) 59 cm

    Garn og garnforbrug
    Sandnes Garn Tynn Peer Gynt (100% uld, 50 g = 205 m) strikket sammen med
    Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld), 25 g = 212 m.

    Tynn Peer Gynt
    Naturmelert 2641: (250) 250 (250-300) 300 (300) 350 g
    Monk’s robe 2573: (50-100) 100 (100) 100 (100) 100 g

    Tynn Silk Mohair
    Mandel 2511: (125) 125 (125-150) 150 (150) 175 g
    Monk’s robe 2573: (25-50) 50 (50) 50 (50) 50 g

    Garnalternativer
    Filcolana Saga og Tilia.
    Isager Tvinni og Silk Mohair.

    Vejledende pinde
    Rundpinde 3, 3,5 og 4 mm (40 og 80 cm).
    Evt. rundpinde 4,5 mm (40 og 80 cm) til mønsteret.
    Strømpepinde 3,5 mm (medmindre du bruger magic loop metoden).

    Strikkefasthed
    21 m x ca. 26 p ensfarvet glatstrik = 10 x 10 cm på p 4 mm.
    21 m x ca. 25 p mønster = 10 x 10 cm på p 4-4,5 mm.

    Bemærk: Alt strikkes med 2 tråde garn, 1 tråd i hver kvalitet. Vask prøven, før du måler strikkefastheden.
    Pas på, at strikkefastheden er den samme i bredden (21 m på 10 cm), uanset om du strikker ensfarvet eller mønster. Strik mønsteret på et halvt nummer tykkere pinde, hvis det har tendens til at blive strammere end det ensfarvede. Er du i tvivl, anbefaler jeg tykkere pinde til mønsteret.

    Valg af størrelse
    Rosie Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 20-32 cm. Generelt passer det bedst med et stort bevægelsesrum i de mindre størrelser og et gradvist mindre bevægelsesrum i de større størrelser. Rosie Sweater vises her med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 30 cm. Sweateren er altså vist på en model med en overvidde, der er 30 cm mindre end sweaterens overvidde.
    Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten.
    Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M/L give dig et bevægelsesrum på 32 cm (126 cm – 94 cm = 32 cm) og en str. S vil give dig et bevægelsesrum på 20 cm (114 cm – 94 cm = 20 cm).
    Målskitse finder du her

    Konstruktion
    Sweateren strikkes oppefra. Først strikkes ryggens øverste del fra de skrå skuldre og ca. 9 cm ned på ryggen. Derefter strikkes masker op langs ryggens skuldre, og forstykkets øverste dele strikkes med skrå skuldre og senere også halsudskæring. Når øverste del af både ryg og forstykke er strikket, strikkes masker op til ærmetop i hver side, og øverste del strikkes færdig rundt på rundpinden med raglanudtagninger. Derpå deles til ærmegab, og krop og ærmer strikkes færdig for sig. Til slut strikkes masker op til halskant langs halsudskæringen og halskanten strikkes i rib.

    Opskriften sendes til din e-mail som pdf-fil.

    Når du skal strikke Rosie Sweater, kan du have glæde af følgende videoer:

    Jacquardstrik
    Jacquard efter diagram
    Flotteringer
    Skulder med vendepinde
    Strik masker op med garnets korte ende
    Strik masker op til ærmetop


    Slå masker op
    Strikke masker op til halskant
    Løkkeopslag
    Udt-H
    Udt-V
    Italiensk aflukning