Størrelser
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL
Blusens mål
Overvidde: (85) 92 (99) 106 (112) 121 (130) 141 cm
Rygbredde: (32) 33 (35) 36 (37) 39 (40) 42 cm
Længde: (52) 53 (55) 57 (58) 60 (61) 62 cm
Garn
Permin Elise (90% bomuld, 10% cashmere, 25 g = 115 m) strikket sammen med Permin Leonora (50% silke, 40% uld, 10% mohair, 25 g = 180 m).
Garnforbrug
Elise fv 122: (150) 175 (175) 200 (225) 225 (250) 250 g
Leonora fv 406: (100) 125 (125) 125 (150) 150 (175) 175 g
Vejledende pinde
Rundpinde nr. 3 og 4,5 (40 og 80 cm).
Strikkefasthed
22 m x ca. 30 p glatstrik = 10 x 10 cm på p nr. 4,5.
Konstruktion
Først strikkes ryggens øverste del fra de skrå skuldre og et lille stykke ned på ryggen. Derefter strikkes masker op til forstykket langs ryggens skuldermasker. Hver side af forstykkets øverste del strikkes for sig. Forstykkets skrå skuldre formgives først med vendepinde. Derpå strikkes masker op til toppen af pufærmet, og forstykke, ryg og ærmer strikkes på én gang til slutningen af ærmegabet. Herfra strikkes krop og ærmer færdig for sig. Til slut strikkes der masker op til halskant langs halsudskæringen.
Valg af størrelse
Gabi Tee er tænkt til at have et bevægelsesrum på 5-10 cm afhængig af, hvor løstsiddende du ønsker den. Vælg evt. en størrelse mindre end din almindelige størrelse, hvis du ikke ønsker den løstsiddende (bevægelsesrum 0-5 cm). Her er den vist med et bevægelsesrum på 4 cm. Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten.
Opskriften sendes som en pdf-fil med e-mail.
Når du skal strikke Gabi Tee, kan du have glæde af følgende videoer:
Overblik - Gabi
Slå masker op
German short rows
Løkkeopslag
Strikke masker op til pufærmer
Udt-H
Udt-V
Italiensk aflukning
Strikke masker op til halskant
Skulderforstærkning