0
Harriet Sweater (dansk)

Harriet Sweater (dansk)

DKK  50,00 
Harriet Sweater er rummelig, og den snedige konstruktion er en kombination af ærmekuppel og raglan, som betyder at al mønster kan strikkes rundt fra retsiden. Mønsteret på Harriet Sweater er tænkt til to lyse mønsterfarver og én mørk bundfarve. Eller omvendt!
Du kan finde relevante videoer til denne opskrift nederst på siden.


Opskriften er på dansk.

Find the pattern for Harriet Sweater in other languages

  
    Størrelser
    (XXS) XS (S/M) L (XL/2XL) 3XL/4XL (5XL)

    Mål
    Overvidde: (114) 122 (130) 137 (145) 152 (160) cm
    Længde: (69) 70 (71) 72 (73) 74 (74) cm

    Garn og garnforbrug – brun sweater
    Isager Tweed (70% uld, 30% mohair, 50 g = 200 m) strikket sammen med
    Isager Silk Mohair (75% mohair, 25% silke, 25 g = 212 m)

    Tweed
    Mørkebrun, fv chocolate: (250-300) 300 (300-350) 350 (350) 400 (400) g
    Natur, fv sand: (50) 50 (50-100) 100 (100) 100 (100) g
    Mellembrun, fv oak: 50 g (alle størrelser)

    Silk Mohair
    Mørkebrun, 34: (125-150) 150 (150-175) 175 (175) 200 (200) g
    Natur, 06: (25) 25 (25-50) 50 (50) 50 (50) g
    Mellembrun, 7s: 25 g (alle størrelser)

    Garn og garnforbrug – olivengrøn sweater
    Sandnes Garn Tynn Peer Gynt (100% uld, 50 g = 205 m) strikket sammen med
    Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld), 25 g = 212 m.

    Tynn Peer Gynt
    Dark Olive 9873: (250-300) 300 (300-350) 350 (350) 400 (400) g
    Naturmelert 2641: (50) 50 (50-100) 100 (100) 100 (100) g
    Arctic Ice 5811: 50 g (alle størrelser)

    Tynn Silk Mohair
    Dark Olive 9873: (125-150) 150 (150-175) 175 (175) 200 (200) g
    Natur 1012: (25) 25 (25-50) 50 (50) 50 (50) g
    Arctic Ice 5811: 25 g (alle størrelser)

    Vejledende pinde
    Rundpinde 3 og 4 mm (40 og 80 cm). Evt. rundpinde 4,5 mm (40 og 80 cm) til mønsteret.
    Rundpind 3,5 mm (40 cm).

    Strikkefasthed
    21 m x ca. 26 p ensfarvet glatstrik = 10 x 10 cm på p 4 mm.
    21 m x ca. 25 p mønster = 10 x 10 cm på p 4-4,5 mm.
    Bemærk: Alt strikkes med 2 tråde garn, 1 tråd i hver kvalitet.
    Vask prøven, før du måler strikkefastheden. Pas på, at strikkefastheden er den samme i bredden (21 m på 10 cm), uanset om du strikker ensfarvet eller mønster. Strik mønsteret på et halvt nummer tykkere pinde, hvis det har tendens til at blive strammere end det ensfarvede. Specielt i kombinationen Tweed og Silk Mohair.

    Valg af størrelse
    Harriet Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 25-40 cm. Generelt passer det bedst med et stort bevægelsesrum i de mindre størrelser og et gradvist mindre bevægelselsesrum i de større størrelser. Den brune Harriet Sweater vises her med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 35 cm. Sweateren er altså vist på en model med en overvidde, der er 35 cm mindre end sweaterens overvidde. Den olivengrønne Harriet Sweater er vist med et bevægelsesrum på ca. 25 cm. Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten.
    Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. S/M give dig et bevægelsesrum på 36 cm (130 cm – 94 cm = 36 cm).

    Konstruktion
    Sweateren strikkes oppefra. Først strikkes ryggens øverste del fra de skrå skuldre og ca. 9 cm ned på ryggen. Derefter strikkes masker op langs ryggens skuldre, og forstykkets øverste dele strikkes med skrå skuldre og senere også halsudskæring. Når øverste del af både ryg og forstykke er strikket, strikkes masker op til ærmetop i hver side, og øverste del strikkes færdig rundt på rundpinden med raglanudtagninger. Derpå deles til ærmegab, og krop og ærmer strikkes færdig for sig. Til slut strikkes masker op til halskant langs halsudskæringen og halskanten strikkes i rib.


    Opskriften sendes til din e-mail som pdf-fil.


    Når du skal strikke Harriet sweater, kan du have glæde af følgende videoer:
    Jacquardstrik
    Jacquard efter diagram
    Skulder med vendepinde
    Strik masker op med garnets korte ende

    Slå masker op
    Strikke masker op til halskant
    Løkkeopslag
    Udt-H
    Udt-V
    Italiensk aflukning